Morgen i sommerhuset
Solen smiler ind ad vinduet, mens kaffen bliver kold i den gule kop, jeg falder i staver over støvkornene, der danser i solstriben på bordet... hvorfor falder jeg i staver, når det var opgaverne, jeg skulle kigge på?
For en gangs skyld er der stille i det lille rum, hvor pedellerne tidligere havde borde, tavler og ekstra mælk. Da lærerne skulle have arbejdspladser på skolen, blev rummet indrettet til kontor. Rigtigt kontor bliver det aldrig - det er alt for hyggeligt, og vi kalder det ’Sommerhuset’, fordi solen skinner så fint her - man kan dufte markerne i nærheden.
Er det ånden fra de gamle lagerreoler og støvet på hylderne, man mærker, når man kommer ind? Vi glemmer alt om skolereform og læringsmål, på vores mødebord ligger en voksdug med bellis, der er kaffe på kanden, og folk kommer forbi, kigger ind, smiler og siger ’Hej’.
Min kollega står i hjørnet og chekker Facebook. Han indretter vennecirkler til elever og forældre. Han ved, jeg ser hans skærm og hvad han laver, men han lader sig ikke forstyrre - det gør jeg jo heller ikke, når han nu vender sig om, kradser sig i håret og sukker. Det driller ham. Han får øje på et par hunde ude på parkeringspladsen, som svanser rundt og er ellevilde - min kollega går ud og nusser dem, får en lille snak - og kommer ind igen. Sætter sig i lænestolen og studerer ’Ach So’ - tysk for 7. klasse.
Hvad sker der her? Bruger lærerne dyrebar forberedelsestid på at rode med Facebook og snakke med hunde - eller falde i staver og skrive dagbog? Hvad med bunkerne af opgaver, der skal rettes?Måske kunne man sige, at denne måde at begynde dagen på kunne være mere effektiv. Jeg ved, at det er omvendt. Jeg er ved at blive normaliseret, jeg flexer med min tid, fordi jeg er professionel og ved, hvad der skal til, når jeg om lidt træder ind i klassen. Jeg er afbalanceret og har brugt min tid på at pleje mine relationer til elever, forældre, kolleger og ledelse. Jeg kan rumme bombardementet af spørgsmål og frustration, der møder mig, når jeg træder ind i 9. klasse om lidt. Det bedste, jeg kan bruge min morgen på, er at gøre mig klar personligt.
Opgaverne? Jeg tager dem med hjem i en diskret pose og sørger for at rette dem - senest i weekenden, bliver det!
