lørdag den 6. december 2014

Når studenterhuen trykker - eller ikke trykker?




Hvor er det et sjovt udtryk, især når man gør udsagnet positivt!

Hvis man siger om nogen, at det vist ikke er studenterhuen, der trykker, så er det en slet skjult fornærmelse - de har vist ikke opfundet den dybe tallerken eller det varme vand, de er ikke den skarpeste kniv i skuffen (find selv på flere eksempler...).

Hvorfor er det så sjovt, at Build-a-bear har produceret studenterhuer til bamserne - kun med det danske marked i tankerne?

Hvorfor er det egentlig sjovt at sætte en hue på den mindste af kaninerne - den, der er allersødest, aller blødest og med det sjove og ikke særlig kloge ansigtsudtryk? Vi smiler, mens vi sætter elastikkerne fra hatten rundt om kaninens ører og taler om de mange ritualer, der hører til traditionen om den særlige hue.

Er det kontrasten, der får os til at smile? Forestillingen om, at den lille søde, bløde og sjove kanin skulle være uddannelsesparat og være så dygtig i alle fag, at den kan gennemføre en ungdomsuddannelse og nå så langt, at hun får en hue på sit hoved?

Kaninen Sille får mig til at tænke over de fordomme, vi møder hinanden med, for med alle de glimmerkjoler, hun har med matchende tasker og sko, så bliver jeg overrasket over at se hende med studenterhue på. Jeg vidste ikke, at Sille også var målrettet, flittig, kritisk bevidst, ansvarlig, tolerant, motiveret og mødestabil.

Er det lidt pinligt, at jeg afslører denne fordom, at jeg automatisk tror, kaninpigen ikke også kan være uddannelsesparat og intelligent og samtidig nuttet, blød og krammekær.

Jeg tror, at jeg ikke er alene med denne fordom - den deler jeg vist med rigtig mange mennesker, og jeg skynder mig at poste Silles foto på Facebook og her på bloggen med den intention at minde os om, at man ikkr kan se det på os, hvor kloge, nuttede eller uddannelsesparate, vi er!

Tænk, at det var kaninpigen Sille, der fik mig til at tænke i dag...