Morgen i sommerhuset
Solen smiler ind ad vinduet, mens kaffen bliver kold i den gule kop, jeg falder i staver over støvkornene, der danser i solstriben på bordet... hvorfor falder jeg i staver, når det var opgaverne, jeg skulle kigge på?
For en gangs skyld er der stille i det lille rum, hvor pedellerne tidligere havde borde, tavler og ekstra mælk. Da lærerne skulle have arbejdspladser på skolen, blev rummet indrettet til kontor. Rigtigt kontor bliver det aldrig - det er alt for hyggeligt, og vi kalder det ’Sommerhuset’, fordi solen skinner så fint her - man kan dufte markerne i nærheden.
Er det ånden fra de gamle lagerreoler og støvet på hylderne, man mærker, når man kommer ind? Vi glemmer alt om skolereform og læringsmål, på vores mødebord ligger en voksdug med bellis, der er kaffe på kanden, og folk kommer forbi, kigger ind, smiler og siger ’Hej’.
Min kollega står i hjørnet og chekker Facebook. Han indretter vennecirkler til elever og forældre. Han ved, jeg ser hans skærm og hvad han laver, men han lader sig ikke forstyrre - det gør jeg jo heller ikke, når han nu vender sig om, kradser sig i håret og sukker. Det driller ham. Han får øje på et par hunde ude på parkeringspladsen, som svanser rundt og er ellevilde - min kollega går ud og nusser dem, får en lille snak - og kommer ind igen. Sætter sig i lænestolen og studerer ’Ach So’ - tysk for 7. klasse.
Hvad sker der her? Bruger lærerne dyrebar forberedelsestid på at rode med Facebook og snakke med hunde - eller falde i staver og skrive dagbog? Hvad med bunkerne af opgaver, der skal rettes?Måske kunne man sige, at denne måde at begynde dagen på kunne være mere effektiv. Jeg ved, at det er omvendt. Jeg er ved at blive normaliseret, jeg flexer med min tid, fordi jeg er professionel og ved, hvad der skal til, når jeg om lidt træder ind i klassen. Jeg er afbalanceret og har brugt min tid på at pleje mine relationer til elever, forældre, kolleger og ledelse. Jeg kan rumme bombardementet af spørgsmål og frustration, der møder mig, når jeg træder ind i 9. klasse om lidt. Det bedste, jeg kan bruge min morgen på, er at gøre mig klar personligt.
Opgaverne? Jeg tager dem med hjem i en diskret pose og sørger for at rette dem - senest i weekenden, bliver det!
søndag den 20. september 2015
lørdag den 6. december 2014
Når studenterhuen trykker - eller ikke trykker?
Hvor er det et sjovt udtryk, især når man gør udsagnet positivt!
Hvis man siger om nogen, at det vist ikke er studenterhuen, der trykker, så er det en slet skjult fornærmelse - de har vist ikke opfundet den dybe tallerken eller det varme vand, de er ikke den skarpeste kniv i skuffen (find selv på flere eksempler...).
Hvorfor er det så sjovt, at Build-a-bear har produceret studenterhuer til bamserne - kun med det danske marked i tankerne?
Hvorfor er det egentlig sjovt at sætte en hue på den mindste af kaninerne - den, der er allersødest, aller blødest og med det sjove og ikke særlig kloge ansigtsudtryk? Vi smiler, mens vi sætter elastikkerne fra hatten rundt om kaninens ører og taler om de mange ritualer, der hører til traditionen om den særlige hue.
Er det kontrasten, der får os til at smile? Forestillingen om, at den lille søde, bløde og sjove kanin skulle være uddannelsesparat og være så dygtig i alle fag, at den kan gennemføre en ungdomsuddannelse og nå så langt, at hun får en hue på sit hoved?
Kaninen Sille får mig til at tænke over de fordomme, vi møder hinanden med, for med alle de glimmerkjoler, hun har med matchende tasker og sko, så bliver jeg overrasket over at se hende med studenterhue på. Jeg vidste ikke, at Sille også var målrettet, flittig, kritisk bevidst, ansvarlig, tolerant, motiveret og mødestabil.
Er det lidt pinligt, at jeg afslører denne fordom, at jeg automatisk tror, kaninpigen ikke også kan være uddannelsesparat og intelligent og samtidig nuttet, blød og krammekær.
Jeg tror, at jeg ikke er alene med denne fordom - den deler jeg vist med rigtig mange mennesker, og jeg skynder mig at poste Silles foto på Facebook og her på bloggen med den intention at minde os om, at man ikkr kan se det på os, hvor kloge, nuttede eller uddannelsesparate, vi er!
Tænk, at det var kaninpigen Sille, der fik mig til at tænke i dag...
mandag den 17. november 2014
Musik og musik og musik
I de her dage kommer musikken til at fylde mere i hverdagen. Hver dag kl 07:34 - 07:45 og kl 15:00 - 15:20 spiller den lille lærer musik i guldbussen for at pusle glæder og sorger på plads imellem hjem og arbejdsliv. Musikken er bare den bedste terapi!
Ruten over Lammefjorden mellem Asnæs og Fårevejle, hvor udsigten er tåget, lillaorange og helt ubeskrivelig smuk. Vejen er næsten øde, bortset fra en kollega på cykel, en mand med en marimekkohund og en enkel kartoffelbil.
Ved at skrue op for musikken, ikke farten, og nyde musik og landskab som en perfekt sandwich kan 4 minutter genoplade batterierne, så den lille lærer ankommer til arbejdsdagen i god form til de første timers humørfyldt skolelærerliv.
Straks inden frokost må der tankes op med musik, mens jeg udfører betydningsfuldt arbejde og ser travl ud; Jeg kopierer materiale, rydder affald op efter børnene på bibliotekt, stiller bøgerne lige, fylder papir på kopimaskinen, skriver huskesedler, leder efter mine huskesedler, leder efter mine nøgler, leder efter min skoletaske, leder efter min kaffekop...
Alle kan se, at når jeg har ørebøffer på, er jeg enten midt i noget vigtigt - eller jeg er stresset og orker ikke at snakke!?! Bare 9 minutter alene med musik i ørerne, og jeg er glad og frisk igen.
På hjemturen er guldbussen er fuld af musik - og min skolevej er Danmarks flotteste. Nogle dage er bare helt perfekte, og musikken hjælper med at fejre succeserne - andre dage er lidt mere skodagtige - og musikken løfter dem lidt i kanten.
Hver dag starter med et nyt sted på spillelisten i Itunes - hvad skal man vælge? Hvordan har jeg gemt alle de mærkelige og pinlige sange? De ligger og fylder, fordi de tjener et vigtigt formål, de bliver ikke slettet, de bliver ikke slidt, de bliver bare bedre af at blive brugt!
Lyt med - luk øjnene, for Youtube-videoerne er lidt skrækkelige - nyd musikken og se landskabet foran vinduesviskerne i stedet...
Nogle sange egner sig ikke til bilens sound system - de skal lige ind i øregangen som et drop i armen:
http://youtu.be/gkBElKofkD4
En af de triste, når man er fyldt op af sørgelige nyheder og ting, man ikke kan ændre på:
http://youtu.be/QoOTbScJgMU
En rigtig rokkesang, når det går ret fint, og det er ok at være født i 1965:
http://youtu.be/dp4339EbVn8
En rigtig lallesang, når det hele mangler mening:
http://youtu.be/9N8KyGQeSDY
En smile- og klaske-på-rattet-sang:
http://youtu.be/Bqz876VkwwY
En til:
http://youtu.be/RTgVi2hyA5Y
En disko-en:
http://youtu.be/Lrle0x_DHBM
En trække-vejret-ikke-stresse-sang:
http://youtu.be/AMvULNt5AcM
lørdag den 8. november 2014
Sjove damer
Hvad er det, man laver, når man vågner om natten og venter på, at søvnen er klar til at fortsætte?
Afsløret bliver man midt i 8.klasses dansktime på ActiveBoardet, når det viser sig, at læreren har logget på Youtube og set kattevideoer, skøre trommeslagere, børn, der falder i søvn med hunde (eller børn, der bare falder)....
Den sjoveste natteunderholdning lige nu er de sjove damer, French & Saunders, to engelske komikere, som har lavet mange, mange serier - min yndlings er 'Absolutely Fabulous', som er en lang historie i afsnit, men også sketches, hvor de parodierer kendte serier eller bare skøre personligheder. Det bedste ved de to er, at man kan se, hvor sjovt de selv har det - de er fuldstændig skøre og virker, som om de slet ikke er på arbejde!
http://youtu.be/LgSVFh0jNxE
onsdag den 5. november 2014
Killing me softly...
Søndag aften flyttede hun ind hos os med sine smukke øjne, sine bløde poter og sylespidse kløer. Ideen var, at vores anden killing, Mis Disney, skulle have selskab - en legekammerat at hygge sig med, når vi nu ikke altid har tid.
Missi er vist lidt stresset, hun tripper på sine små tynde ben, standser op, kradser og tripper videre. Stikker kærligt kløerneni vores strømpesokket (igennem stoffet uden problemer) og laver flotte kattetattoos på vores ben med parallelle røde linier. Spiller fodbold i bryggerset med en ballon, der ikke går i stykker? Lur mig, om ikke den lille kat har totalt styr på, hvornår man trækker kløerne ind og hvornår man stikker dem ud...
søndag den 2. november 2014
Abonner på:
Opslag (Atom)